Aflandshage Vindmøllepark: Inspiration til høringssvar til medlemmer
Som vi beskrev i vores seneste nyhedsbrev fra slutningen af december 2021 ønsker HOFOR at opføre to nye havvindmølleparker i Øresund. De to parker skal placeres øst og syd for København. Den ene ved Nordre Flint, 12 km øst for København. Den anden ved Aflandshage, 10 km fra Amagers sydspids og altså bl.a. ud for Greve.
Vores medlemmer Vibeke Gilving & Kjell Norstein har udarbejdet vedlagte meget gennemarbejdede høringssvar, som de venligst har stillet til rådighed for vores medlemmer, såfremt I vil lade jer inspirere til et høringssvar. Mange tak for det 😊
Vibeke og Kjell har også sendt vedlagte tre høringssvar til orientering fra screeningsprocessen ifm. placering af havvindmølleparker (2012).
Byrådet i Greve Kommune sender også et høringssvar, læs her https://bit.ly/3B5rewm samt artikel på TV2/Lorry https://www.tv2lorry.dk/greve/endnu-en-kommune-langer-ud-efter-stort-vindmoelleprojekt
Fristen for indsendelse er den 20. februar 2022 til Energistyrelsen på mail open-door@ens.dk
Se link til temarapport og samlet høringsmateriale. https://bit.ly/3J7JzfT og https://bit.ly/3EfU7Ge
Som forening har vi valgt at lade Jer medlemmer selv sende høringssvar, da vores forespørgsel i nyhedsbrevet i december om tilbagemeldinger angiver, at I medlemmer har forskellige synspunkter.
Nu er det jer frit for at plukke de emner fra høringssvaret, som ligger jer på sinde – eller bruge det hele.