Borgermøde d. 24. marts 2022: Nutidens og fremtidens energikilde

Går du og fryser? Er din varmeregning eksploderet?
Overvejer du at skifte varme/energikilde i din bolig?

Grundejerforeningen Greve Strand (GGS) afholder et borgermøde om:
NUTIDENS OG FREMTIDENS ENERGIKILDER.

Paneldeltagere til borgermødet vil informere i ca. 10-15 minutter om hver deres energikildes muligheder; bl.a. priser, installationstid og levetid.

Borgermødet finder sted torsdag den 24. marts 2022 i perioden 1900 – 2100 i Greve Medborgerhus, Greveager 9, 2670 Greve (i Håndværkerbyen).

Alle borgere i Greve kommune er velkomne. Medlemmer af GGS er særligt velkomne.

Borgermødet gennemføres som et informationsmøde med paneldeltagere fra:

Greve kommune ved Klimakoordinator Julie Lynge og Varmeplanlægger Sanne Holst for at orientere om kommunens varmekildefokus og klimaråd

Greve Fjernvarme ved Energichef Line Carlsen, som vil orientere om fjernevarmeområdet

Varmepumpeordningen ved Formanden for Varmepumpeordningen Trolle Mikkelsen, som vil orientere om Jord – varmepumpeområdet, luft – vand varmepumpeområdet, luft – luft varmepumpeområdet.

Seniorforsker ved DTU Henrik Bindner, som vil orientere om fremtidens energiformer, set i sammenhæng med primært den enkelte boligs muligheder og udfordringer, men også set som et sammenhængende system.

Solsiden vil deltage med Flemming Vejby, Formand for Dansk Solcelleforening. Han vil orientere om solcelleanlæg.

Da Flemming bor i Jylland, deltager han via Teams i VTC med os.

Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne.

Der vil være mulighed for en sandwich og en øl eller sodavand/vand til de første 100 deltagere ved arrangementet.

Der vil også være mulighed for at blive medlem af Grundejerforeningen Greve Strand på mødet.

Med venlig hilsen
Grundejerforeningen Greve Strand
– Et stærkt fællesskab for grundejere fra nord til syd