Dragefestival 2022: Ansøgt om dispensation for Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 og 18.

Det er ikke nemt at holde styr over hvem, der skal give tilladelse til hvad og hvornår. Men heldigvis sidder der også dygtige medarbejdere i Greve Kommune, som kan hjælpe os med at få de rigtige tilladelser.

For overblikkets skyld lidt om ansøgninger om tilladelser/dispensationer med mere, og hvornår og hvorfor for Mosede Fort:

  1. Greve Kommune skal ansøges om lov til at benytte området. Hvis tilladelse gives udløser dette en brugsaftale. En sådan brugsaftale omtales også nogle steder som en betinget aftale. Ingen tidshorisont for ansøgning er angivet.
  2. Når man har sin betingede aftale, får man samtidig fuldmagt til at ansøge Slots- og Kulturstyrelsen og dispensation for ændring af fortidsminder, selvom man ikke ønsker at ændre noget, men blot anvende området. Ansøgningen skal være inde hos Slots- og Kulturstyrelsen 12 uger før arrangementet.  Ansøgning ligger på deres hjemmeside.
  3. Der skal også søges om dispensation for paragraf 3 og 18 i Naturbeskyttelsesloven. Det søges via Greve Kommune til Naturstyrelsen. Ansøgningen skal være inde 8 uger før arrangementet.