Grundejerforeningen Greve Strand (GGS) deltog den 9. august 2022 i Borgermøde om Budget 2023.

Borgermødet havde udelukkende fokus på at informere om det kommende budget 2023. Derfor var der hverken politiske oplæg eller politiske drøftelser om af udfordringer, muligheder og prioriteringer.

Vi var vel omkring 20-30 interesserede borgere, som deltog i mødet og der blev stillet rigtige mange spørgsmål.

Mit vigtigste indtryk fra mødet var, at det var kompetente medarbejdere i kommunen, som havde fint hånd om økonomien, men også at administrationen ikke var dem, der prioriterede midlerne. Det gjorde politikerne – ikke noget overraskende i det.

Mit næstvigtigste indtryk var, at årsagen til at kommunen nu skal have det massive etagebyggeri ved stationen, Strandby Huse i Hundige Strandby skyldes, at indtægterne fra “byudvikling” kan indgå i kommunens økonomi og dermed give øgede midler til eksempelvis “det specialiserede område” og til “demografiske udfordringer”.