Vild med vand lørdag den 10. juni, 2023 – Dans for alle – Greve Marina kl. 10-11

I forbindelse med Vild med Vand afholder Grundejerforeningen – Dans for alle.

Danseinstruktør Cecilie Baagøe Christensen er klar til at tage imod os til en skøn dansetime for alle, hvor hun byder på en skøn cocktail af dansetrin fra latin, disko, aerobic, hip hop mm. Alle kan være med – store som små, så sæt kryds i kalenderen og find dansegummiskoene frem.

Vi mødes på plænen foran badepontonen og ved siden af saunatønderne.

Kom glad og tag gerne familie eller veninderne med.

Dette tiltag er en del af vores arbejde i forbindelse med vores projekt: Lad byen komme til kysten.
VI GLÆDER OS!