Bettina Lip

Bestyrelsesmedlem siden 2016.

Jeg brænder for det frivillige arbejde i grundejerforeningen, især arbejdet med udvikling af vores blå og grønne områder, med et mål for øje, at de skal fremstå vedligeholdte og nutidige med gode forhold og naturoplevelser, som bakker op om det gode moderne liv.

Jeg har forsøgt gennem årene at være aktiv og målrettet i tæt samarbejde med resten af bestyrelsen og interessenter for at opnå fokus og realisere så meget som muligt til gavn for Greve borgerne.

I den forbindelse, er der i samarbejde med Strandparken, realiseret et smukt designet udsigtstårn, sti´er langs havnebassinet, hundestrand, øget naturpleje, ny ekstra badebro, flere legepladser, samt mange fine nye bænke og skraldespande.

Planlægning og realisering af events ved kysten blandt andet, Gratis YOGA for alle, i forbindelse med “vild med vand” flere år i træk. Afholdelse af DRAGEFESTIVAL på Mosede Fort, er også et stort tilløbsstykke og en lang større succes end ventet. Det er så skønt at se flere tusinde mennesker nyde livet med madpakker, smil og blikket rettet mod de mange flotte drager på himlen.

Projekt: Hundigeparken – en glemt skat! Et herligt projekt som var heldig at få midler og fokus fra Greve Kommune. Hundigeparken har nu en del at byde på og bliver i dag flittigt brugt af mange borgere.

Ide til skabelse af vinterbadeklubben ”Vinterbaderne Greve Havbad” og i den forbindelse projektledelse og realisering af saunatønde via sponsorater fra erhvervslivet.

Nej tak til højt etagebyggeri langs strandvejen, samt tæt bebyggelse og højt etagebyggeri i Hundige Øst har desværre fyldt en del i form af indsigelser, underskriftindsamlinger og dialog med Plan og Udvikling.

Jeg har forsat mange drømme…. gang på moler, mere kunst, flere oplevelser, strandcafe, flere forbedringer i Hundigeparken, endnu en dragefestival, en kæmpe trold, samt en grøn trafiksikker Strandvej med et spor i hver retning.

Mange timers arbejde venter, men følelsen af stolthed og glæde ved at give, når målet er nået, er for mig helt speciel og dejlig.