Grundejerforeningen Greve Strand og mange af vores medlemmer deltog i dette byrådsmøde.
Du kan læse dagsordenen og referatet her.
Hvorfor deltog vi og hvorfor opfordrede vi vores medlemmer til også at deltage?
Det gjorde vi fordi, byrådet skulle behandle en sag, som vi har været og stadig er, engageret i.
Der er tale om pkt. 12 i dagsordenen ovenfor. Punktet hedder Birkedalen 2a, 2b og 2c – Opførelsen af 3 rækkehuse. Det er også den sag, som vi kalder Greve Strandvej 112-sagen.
Det er et byggeri, som vi, naboer til byggeriet, flere og flere politikere i Greve Byråd samt mange borgere i Greve kommune ikke mener, hører hjemme på vores Strandvej.
Vi synes, at teksten i lokalplan 12.50, paragraf 1, første punkt, bør følges nøje:
§ 1 Lokalplanens formål
Formålet med lokalplanen er, at:
• sikre bebyggelsen får et ensartede udtryk, som er i overensstemmelse med områdets åbne og lave arkitektoniske kvaliteter.
Der er nemlig mange smukke ord og gode hensigter i lokalplan 12.50, og i tillægget til denne.
Det mener vi ikke, at dette planlagte byggeri lever op til.
Sagen blev af byrådet sendt tilbage til Klima-, Teknik- og Miljøudvalget (KTM-udvalget), som havde sagen på dagsorden på mødet den 5. maj 2025. Du kan læse referatet her.
På mødet den 5. maj 2025 besluttede et flertal, at KTM-udvalget skal behandle sagen igen på næste møde den 4. juni 2025.
Lokalavisen Sydkysten har efterfølgende skrevet tre artikler om emnet. Dem kan du læse her.
Vi støtter de tre stævnede, modige, byrådsmedlemmers mening om, at byggeriet skal stoppes.